nyhed

To gæsteforskere på Jura

Ryan Rowberry og Stig Solheim er hen over sommeren gæsteforskere på Juridisk Institut.

Ryan Rowberry

Mens Stig Solheim allerede har indfundet sig på Juridisk Institut 1. april, ankommer Ryan Rowberry 1. maj. De opholder sig hver især på instituttet i tre måneder.

Ryan Rowberry er lektor på Georgia State University, hvor han underviser i ejendomsret, miljøret og amerikansk juridisk historie. Hans forskningsområde er juridiske aspekter i historie- og kulturbevarelse.

I Aarhus skal Ryan Rowberry undersøge de danske regler og praksis for bevarelse af historisk og kulturel arv i forbindelse med at kystsikre byer som følge af klimaforandringer.

Stig Solheim er professor på Tromsø Universitets juridiske fakultet, hvor han især forsker i forfatningslov, menneskerettigheder og international lov.

På Juridisk Institut på Aarhus BSS arbejder Stig Solheim med principperne i god forvaltningsskik i forhold til ejendomsretten efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions Protokol 1, Artikel 1.