article

Aftale med Fudan Law School

AU-delegationen er tilbage fra Kina med en aftale om fremtidigt samarbejde, gode billeder og sjove oplevelser.

Helle Bødker Madsen, Caroline, Per og Matthew er vendt tilbage efter deres besøg på Fudan Law School i Shanghai. Helle og Caroline holdt oplæg på en sundhedskonference de første dage, og dernæst var alle fire til møde torsdag med Fudans repræsentanter omkring et fremtidigt samarbejde om udveksling.

”It was a very positive meeting. It takes time to build up formal relations, but we hope to be able to send researchers and students to Fudan, maybe from the first semester in 2016. The Chinese at Fudan are lovely people, and we had many good talks and good laughs,” fortæller Matthew.

Ser positivt på AU
Matthew fortæller, at de på Fudan virker rigtig positivt stemt over for AU. Blandt andet fordi Juridisk Institut lige nu har en kinesisk ph.d.-studerende, som Matthew er vejleder for, og fordi der er gode kontakter til Bech Bruun, som har kontor i Shanghai og som derfor muligvis også kommer med i samarbejdet.

Sjovt at undervise kinesiske studerende
Både Per, Helle, Caroline og Matthew holdt oplæg undervejs i programmet på Fudan. Caroline brugte ”clickere” i sit oplæg, så de kinesiske studerende kunne prøve at svare på danske spørgsmål. Og der kom kulturforskellene til syne.

”Det var spændende at møde de kinesiske studerende, som jo primært er vant til ren udenadslære. Efter mit oplæg gav jeg dem nogle spørgsmål, hvortil de selv skulle udlede svarene, og der svarede langt de fleste efter kinesiske juridiske forhold, selvom de lige havde fået at vide, hvordan det forholdt sig i Danmark. Det var sjovt at se,” fortæller hun.