nyhed

Den digitale jurist

Jurister bør i langt højere grad være med, når digitale løsninger udvikles til at afløse manuel sagsbehandling i de offentlige forvaltninger. Det mener lektor Hanne Marie Motzfeldt, som pr. 1. august er ansat på Juridisk Institut.

Hun bliver kaldt Danmarks digitale jurist. Selv kalder hun sig retsinformatoriker. Men uanset, hvad det hedder, det som Hanne Marie Motzfeldt beskæftiger sig med, så er det lige så svært at komme uden om, som det er et tilbagevendende dilemma i de mange offentlige forvaltninger: Hvordan man sikrer, at myndighedernes omgang med borgernes personfølsomme oplysninger og beslutninger følger lovene, når sagsbehandlingen ikke længere er manuel, men digital?

”Tag nu bare Skat. Vores skat er ikke længere beregnet af et menneske, der sidder med en kugleramme og beregner ud fra reglerne i skattelovgivningen. Det er et fuldautomatisk system, og det påvirker praksis, hvor der udvikles nye principper – fordi man går fra at fokusere på det enkelte individs sag til en algoritme,” siger Hanne Marie Motzfeldt, der vil have jurister med, når de digitale løsninger udvikles.

”Når systemerne udvikles uden jurister, men alene af programmører, så går det nemt galt. Løsningen bliver uigennemtænkt, og resultatet bliver, at der systematisk spyttes forkerte afgørelser ud” siger Hanne Marie Motzfeldt, der blandt andet peger på Skats inddrivelsessystem, EFI, som man var nødt til helt at skrotte. Systemet manglede den lovfastsatte forældelsesfrist – og blandt andet den mangel kostede samfundet dyrt.

Jurister er værdibærere

Hun er ikke imod digitalisering i det offentlige. Tværtimod. Men hun er tilhænger af, at det skal gøres ordentligt og grundigt, så man sikrer, at systemerne træffer rigtige afgørelser.

”Jeg opfatter jurister som vigtige værdibærere i samfundet. Vi skal sikre, at gamle, hæderkronede retsprincipper holdes i hævd. Derfor er jurister helt uundværlige, når man skal udvikle digitale løsninger, men jeg kan desværre ikke få øje på ret mange digitale jurister,” siger Hanne Marie Motzfeldt.

I stedet er udvikling og drift af mange offentlige it-løsninger lagt ud til forskellige private udbydere, og det skaber et helt særligt juridisk problem, når den ansvarlige offentlige myndighed ikke længere har overblikket over sine egne digitale løsninger, hvilket Datatilsynet jævnligt konstaterer og påpeger i deres udtalelser.

Men skal udviklingen vendes, kræves det, at juristerne i højere grad forsøger at forstå opbygningen og systematikken i de digitale systemer og uddanner sig til at kunne bidrage, påpeger Hanne Marie Motzfeldt. Hun mener nok, at hun forstår principper og systematik, men alligevel har hun tilmeldt sig kurser i, hvordan man rent praktisk arbejder med it.

”Det kan jo være, at det giver mig en helt ny forståelse, som jeg kan bruge,” siger Hanne Marie Motzfeldt.

CV:

  • Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, 2004.
  • Ph.d., Juridisk Institut, Aarhus Universitet, ”God databehandlingsskik ved forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger”, 2004-2008.
  • Fuldmægtig Folketingets Ombudsmand, 2009-2011.
  • Specialkonsulent og teamleder, Natur- og Miljøklagenævnet, 2012-2014.
  • Adjunkt og senere lektor, Syddansk Universitet, 2014-2017.
  • Bestyrelsesmedlem i Borgerretsfonden siden 2015.
  • Initiativtager og projektleder af Legal Informatic Project, Syddansk Universitet, 2016
  • Medlem af arbejdsgruppe om wearables i sundhedsvæsnet, Etisk Råd, 2017.