nyhed

Ny studieleder på Juridisk Institut til august

Lektor Anne-Dorte Nielsen har besluttet at stoppe som studieleder for jurauddannelsen pr. ultimo august efter en del år på posten.

Per Andersen
Anne-Dorte Bruun Nielsen

Studielederposten overtages herefter af lektor Per Andersen, som derfor stopper som tillidsrepræsentant indenfor de nærmeste måneder.

Udskiftningen på studielederposten betyder, at Per Andersen indtræder i ledelsesgruppen på Juridisk Institut.

Anne-Dorte Bruun Nielsen fortsætter dog i ledelsesgruppen som konsekvens af hendes fortsatte position som studienævnsformand for Juridisk Institut samt formand for hovedområdestudienævnet.