Både Brian og den nye prorektor, Berit Eika, var i går med til mødet på JI. Sidstnævnte blev præsenteret for de fremmødte, men holdt sig ellers i baggrunden under det uformelle møde. Nedenstående er et uddrag fra mødet baseret på mine (Andreas') noter. Flere end de nævnte herunder bød ind med supplerende kommentarer og spørgsmål undervejs.

Kort resume

Rektor lagde ud med at tale om, hvordan han havde oplevet AU’s situation, siden han tiltrådte i august sidste år. Han var efter sidste års besøgsrunde, som han kaldte sin dannelsesrejse som rektor, positivt overrasket over universitetets faglige diversitet og stærke miljøer, men også negativt overrasket over, hvor forskellige og store problemerne var rundt omkring på de forskelige institutter. Derfor havde han som det første igangsat arbejdet med problemanalysen sidste efterår. ”Nu har vi et værktøj, som vi kan bruge til at erkende og kende problemerne i dybden. Ingen kan nu påstå, at vi ikke har problemer på AU,” sagde han.

Værd at fremhæve var også, at han understregede, at hans fokus var på at dedikere både ledelseskraft og økonomi mest muligt ud mod hovedområderne og institutterne, så man de kommende år helst skulle få økonomisk luft på institutterne igen.

Brian luftede også nogle potentielle scenarier for det fremtidige universitetslandskab, som han vurderede, måske kunne betyde, at nogle universiteter blev rigtig tunge på forskning, mens andre blev det på undervisning. En slags college+-universiteter. Hvis dette bliver udviklingen, er der ingen tvivl om, at AU skal ligge i den første kategori.

Spørgsmål

Tine og Kim spurgte ind til hans syn på ekstern finansiering, fordi JI i mindre grad end andre har mulighed for at trække bevillinger hjem. Hertil svarede rektor, at vi var meget forskellige på AU og derfor skulle hjælpe hinanden på tværs. JI’s kerneaktiviteter og styrker er mindst ligeså vigtige som alle andre aktiviteter og skal ikke nedprioriteres. De kæmper i det politiske system for at udbrede kendskabet til den samfundsvidenskabelige forskning og adressere problematikken omkring manglende strategiske midler til dette område.

Lars Henrik spurgte, om man med den øgede undervisningsforpligtelse allerede var ved at blive et college+-universitet. Dertil svarede rektor, at situationen forhåbentlig er midlertidig og at vi desuden er så stærke på forskning, at det gør vores undervisning til alt andet end college-agtig.

Hanne Birkmose savnede, at uniled i højere grad sætter en dagsorden omkring forskning som opvejning til politikernes intense snak om uddannelse, kvalitet, antal timer osv. Rektor var enig og luftede, at de i forvejen overvejede, hvordan de kunne blande sig mere og sætte dagsordenen på AU’s præmisser.

Jens Evald udfordrede rektor på, at ”forskningsbaseret undervisning” var en tom frase, som havde været der i alle årene, men at det ikke var formålet at lære de studerende et fag ud i alle deres afkroge. Rektor var enig og understregede, at for ham betød det forskningsbaserede, at undervisningen var af et højt fagligt niveau og kendskab samt en særlig metodik og kritisk tilgang, netop fordi den havde sin base i forskning og forskere.

Mette Neville nævnte, at uniled var meget usynlige og at hun ikke vidste, hvad de kæmper for eller på hvilke fronter de kæmper. Derudover fortalte hun, at ingen i erhvervslivet eller det offentlige rum vidste, hvad ordet ”videnudveksling” dækker over, og at AU misser rigtig mange værdifulde kontakter på den konto. Rammerne for god erhvervskontakt er ikke stillet til rådighed og AU’s salgsfunktion ift. EVU er ikke-eksisterende. Rektor var enig i, at videnudveksling måske ikke var det bedste ord, men at det var valgt for at kunne dække over de mange aktiviteter lige fra bibliotek til alumne osv.

Morten sagde, at unileds beslutninger de sidste fire år havde gjort det sværere at få tid til forskning, og at det savnede man. Brian sagde hertil, at han committede sig til at arbejde for at kanalisere midler ud til miljøerne, så man f.eks. på JI igen kan ansætte eksterne lektorer og dermed frigøre tid til forskning. Han understregede dog, at ting som f.eks. fremdriftsreform og AURUS ikke var unileds opfindelser, men var politisk bestemt og trak hårde veksler på organisationens ressourcer.

Hans Henrik spurgte, hvad kvalitetsforskning var i Brians bog og om der kom mere kvantificering af forskningen for at kunne måde kvaliteten. Rektor svarede, at han arbejder hårdt for, at der ikke kommer mere kvantificering, fordi det efter hans mening er en tom indikator. Ligesom rankings. Han foretrækker peer-review-systemet som kvalitetssikring og at denne sikring også kan foregå lokalt. Dog understreger han, at mange andre, f.eks. bevillingsgivere osv., har meget fokus på rankings og BFI, så at vi derfor også må tage disse ting alvorligt.

Tine spurgte ind til den nuværende holdning hos uniled til tværlige samarbejder og nye uddannelser. Hertil svarede Brian, at disse samarbejder skal være drevet af naturlig interesse og passion og ikke af tvang. Kerneforskning er ligeså vigtig. Berit Eika supplerede, at tiden lige nu ikke er inde til nye uddannelser og at akkrediteringsrådet afviser langt de fleste nye.

Morten spurgte til sidst ind internationalisering og samarbejder med udenlandske universiteter. Brian svarede, at dette var vigtigt, men at der også forelå mange aftaler uden reelt indhold, men som bare så godt ud på papiret. Man vil derfor gerne rydde op i samarbejderne, så kræfterne fokuseres og udbyttet af aftalerne bliver større.